Tid & ure
Mekaniske vidundere, vintage-fund og spørgsmålet om, hvorfor vi måler det vi alligevel ikke kan holde fast i.
— Et personligt arkiv, opdateret langsomt
Et stille hjørne af internettet med tanker om håndværk, tid, fejl der blev til indsigt — og de oplevelser, der er for lange til et opslag og for korte til en bog.
— Om stedet her
Jeg hedder Per. Til daglig bruger jeg meget tid på at kigge på ting, der fortjener at blive set ordentligt — et urværk, en 3D-printet detalje der ikke vil makke ret, et stykke kode der næsten virker. Resten af tiden går jeg ture og tænker over, hvorfor det er sjovere at lære noget, når man ikke skal.
Denne side er ikke en blog i klassisk forstand. Den er et roligt arkiv. Et sted, hvor jeg samler de fortællinger, der er for lange til en samtale og for personlige til et CV. Nogle handler om ure. Nogle om at fejle. Nogle om at finde frem til noget enkelt, fordi man først har prøvet det komplicerede.
Jeg skriver langsomt og udgiver, når en historie føles færdig — ikke før. Hvis du finder noget her, der bliver hængende i lommen et par dage, så er stedet lykkedes med sit.
— Per, fra et køkkenbord i Silkeborg
— Kategorier
Fire spor, der overlapper mere end de ligner. Klik dig ind og lad én historie pege på den næste.
Mekaniske vidundere, vintage-fund og spørgsmålet om, hvorfor vi måler det vi alligevel ikke kan holde fast i.
Fra første mislykkede print til de små reparationer der pludselig giver tingene et ekstra liv.
Notater fra en livslang elev. Hvad virker, hvad er spild af tid, og hvornår skal man bare lade det ligge.
Mærkværdige oplevelser, tilfældige møder og de ting som kun bliver gode, når man fortæller dem videre.
— Fremhævede historier
— Fra tanke til fortælling
En sætning der bliver hængende. En detalje der ikke vil slippe. Som regel sker det på en gåtur eller i opvasken.
Det skal modne. Jeg skriver én linje i en lille notesbog og glemmer den med vilje, indtil den dukker op igen.
Første udkast må gerne være rodet. Det er kun her, jeg finder ud af, hvad historien egentlig handler om.
Halvdelen af ordene plejer at være i vejen. Den anden halvdel er den jeg skrev historien for.
— Lyt med
Et lille spor af spoken essays — indtalt sent om aftenen, redigeret om morgenen. Til når læsning føles forkert, og en stemme i ørerne passer bedre.
En refleksion over håndværk, tid og hvorfor det er en gave at se nogen være rigtig god til noget meget specifikt.
— Smånoter fra notesbogen
De fleste ting bliver bedre af at tage lidt længere tid, end man tror, de skal.Notat — november 2025
Et urværk er ikke et symbol på tid. Det er tid, der har fået lov til at se sig selv i spejlet.Notat — fra en lørdag morgen